I Danmark er de vigtigste klimatiske forandringer den generelle vandstandsstigning, storme, oversvømmelser, jord- og kysterosion,
samt øget temperatur.
Mårup kirke fra tidlig middelalder blev nedtaget i 2008 pga. af fare for nedstyrtning. Kirken lå ca. ½ km fra kysten i 1793.
Siden 1880, hvor målingerne er mere sikre, har kysterosionen fjernet ca. ¼ km, og erosionen er øget markant i 1930’erne. Siden
1962 er erosionen målt til 120 m. Kysten ligger i dag 9 m fra kirketomten. Foto Henning Kristensen; data Claus Dam
I Danmark er der arkæologiske fund, fredede og bevaringsværdige ruiner og bygninger over hele landet. Der er registreret 180.000
lokaliteter med fortidsminder, heraf er 30.000 fredede. Dertil kommer 9000 fredede bygninger. Der er registret 5674 marine
fund (bopladser, vrag etc.). Derudover har Danmark 3 lokaliteter med verdensarvstatus. Det er Jelling med de to store vikingetidshøje,
runestenene og kirken. Det er Kronborg Slot i Helsingør. Og endelig er det Roskilde Domkirke. Der er udpeget 1348 kulturhistoriske
interesseområder, heraf er 70 middelalderlige bykerner med national bevaringsværdig status.
Landet er beskedent i omfang med kun 44.000 km2, men har en omfattende kyststrækning på 7400 km, hvoraf langt den overvejende del af blødere sedimenter og kun sjældent grundfjeld (Bornholm). Landet er generelt lavland med flade kyster og mange fjorde og vige. Størstedelen af landets fortidsminder ligger i dyrket mark, der udgør 65 % af landet, og de fleste byer ligger kystnært. I Danmark er de vigtigste klimatiske forandringer den generelle vandstandsstigning, storme, oversvømmelser, jord- og kysterosion, samt øget temperatur. Prognosen for vandstandsstigningen er 15-95 cm over de kommende 100 år. En vandstandsstigning på bare ½ m kan få stor betydning for både nuværende og ældre bebyggelser over store dele af landet.
De negative effekter, som er registreret på det arkæologiske område, stammer fra ekstreme vejrhændelser i form af øget nedbør,
der bl.a. har medført ændrede dyrkningsformer (dybtgående jordbehandling) og på bygnings- og ruinområdet er det materialenedbrydning
af sten og træ. Dertil kommer stormskader, der medfører rodvælter på fredede fortidsminder, samt ruin- og bygningsskader.
En markant effekt er øget kysterosion, der er illustreret her med Mårup Kirke ved Vesterhavet i Nordjylland (foto), og endelig
øget temperaturstigning, der har ført til skadelige algedannelser og til en markant øgning af pæleorm i organisk materiale
på havbunden (skibsvrag). På den positive side fører øget nedbør til genetablering af vådområder. For eksempel drænede moseområder
med stor forhistorisk fundrigdom af især organisk materiale, der ved vådgøring bevares bedre. I tilgift får de genetablerede
vådområder en større landskabelig kulturmiljøværdi.
Anne Nørgård Jørgensen, Kulturarvsstyrelsen
