MÁILMMIÁRBI

Plassje báktebáiki ja Circumferensen

Ruvkedoaibma ja eanandoallu ledje vuođđun Plassje eksistensii. Báktebáikki – ja boandagávpot lea bisuhan iežas álgo mihtilmasvuođa, mas leat  1700- ja 1800-logu viesut ja dállodoalut ja gáhtaminsttar guovddážis mii ain lea seammalágan go dallego hábmejuvvui 1600- logus.

Kjerkgata på Røros en kald vinterdag. Foto: Trond Taugbøl Riksantikvaren
Plassje Kjerkgata Plassjes muhtun galbma dálvebeaivvi. Foto: Trond Taugbøl, Riikaantikvára

Plassje báktegávpot

Ruvkedoaibma ja eanandoallu ledje vuođđun Plassje eksistensii. Dan oaidnit gávpothuksehusa struktuvrras.

Gávpotplána čájeha teknologalaš ja industriijalaš ovdáneami. Árbevirolaš huksenárbevierru muoras čájeha ahte ássiin lei guovtteoasat eallinvuođđu, doppe ledje sihke báktedoaibmabargit ja eanandoallit. Čoahkkeeanandoallorusttegat leat heivehuvvon urbána plánaminstarii ja heivehuvvon báikki rušu bákteeanadahkii, gos leat ekstremalaš dálkkádatlaš eavttut.

Gávpoga hápmi lea hábmejuvvon báikkálaš huksenárbevieruid ja impulssaid mielde mat bohte olggobealde Veaikedoaimma ovdáneami ja doaimma (1644 – 1977) oktavuođas.

Maŋŋelgo gávpot boldojuvvui 1678 – 79:s, eai leat makkárge dramáhtalaš dáhpáhusat čuožžilan, muhto ruovdemađi ásaheapmi 1877:s dagahii ollislaš ođasteami Veaikedoaimmas seammásgo šadde rievdadusat dábálaš huksenvieruin.

Plassje sisačállojuvvui máilmmi kultur- ja luondduárbelistui 1980:s.

Circumferensen

Lagas guovllut mat leat birra Plassje báktegávpoga, dat nu gohčoduvvon Circumferenssat, sisačállojuvvojedje UNESCO máilmmiárbelistui 2010:s.

Viiddideapmái gullá báktebáikki oktan lagas eanadagain ja deháleamos ruvkeguovlluiguin ja Femundsbarta mii ovddasta daid guhkas ásahuvvon šolgadanbarttaid ja dálvefievrridanmađi Tufsingdalas Korsjøena badjel gitta Plassjii. Olles circumferensa, ovdamunneguovlu maid Christian IV attii Plassje veaikedoibmii 1646:s oažžu suodjalansona stáhtusa.

Máilmmiárbeguovllu viiddideapmi lea dehálaš gaskkustus olles báktedoaibmahistorjái ja olbmuid árjabidjamii jus galge ceavzit erenoamáš váttis dálkkádatlaš dilálašvuođain.

Oahpásnuva Plassjii

Bláđe Plassje báktegávpoga govaid

Røros kirke og hus på Røros
Plassje:
Foto: Asgeir Spange Brekke, Riikaantikvára
Bilde av framsiden av Finnegaarden i Røros. Den var freda i 2018. Foto tatt av Linda Herud
Finnegaarden Plassjes:: Finnegården Plassjes ráfáiduvvui 2018:s.
Foto: Linda Herud, Kulturminnefondet
Røros tettsted. Foto: Arve Kjershein Riksantikvaren
Bajilgovva:: Plassje čoahkkebáiki
Foto: Arve Kjershein, Riikaantikvára
Verdensarven
Máilmmiárbi:: Plassjes lea máŋggabealat huksenmássa iežas máilmmiárbeguovllus.
Foto: Trond Taugbøl, Riikaantikvára
Uthus med Røros kirke i bakgrunnen. Foto: Trond Taugbøl Riksantikvaren
Europa Nostra: Olgovisti mas duogábealde lea Plassje girku
Foto: Trond Taugbøl, Riikaantikvára
I dag er Røros oppført på UNESCOS verdensarvliste og regnes som et av Norges viktigste kulturminner. Bergstaden fanget tidlig kulturminneforvaltningens interesse og åtte hus på Røros ble fredet allerede i 1923. Dag Myklebusts bok vier et helt kapittel til bevaringen av Røros. Foto: Halvor Vreim 1940
Plaassja Anno 1940:: Odne lea Plassje UNESCO máilmmiárbelisttus ja meroštallojuvvo leat oktan dain deháleamos kulturmuittuin Norggas. Báktegávpot oaččui áigá juo kulturmuitohálddašeddjiid beroštumi ja gávcci viesu ráfáidahttojuvvojedje juo
Foto: Halvor Vreim
Fra det vakre kulturlandskapet med slagghauger i nærområdet til Røros. Foto: Lisen Roll Riksantikvaren
Røykskadehaga: Fra det vakre kulturlandskapet med slagghauger i nærområdet til Røros.
Foto: Lisen Roll, Riikaantikvára

Publisert: 12. February 2020 | Endret: 30. April 2021