MÁILMMIÁRBI

Plassje báktebáiki ja Circumferensen

Ruvkedoaibma ja eanandoallu ledje vuođđun Plassje eksistensii. Báktebáikki – ja boandagávpot lea bisuhan iežas álgo mihtilmasvuođa, mas leat  1700- ja 1800-logu viesut ja dállodoalut ja gáhtaminsttar guovddážis mii ain lea seammalágan go dallego hábmejuvvui 1600- logus.

Kjerkgata på Røros en kald vinterdag. Foto: Trond Taugbøl Riksantikvaren
Røros Kjerkegata på Røros en kald vinterdag. Foto: Trond Taugbøl, Riksantikvaren

Plassje báktegávpot

Ruvkedoaibma ja eanandoallu ledje vuođđun Plassje eksistensii. Dan oaidnit gávpothuksehusa struktuvrras.

Gávpotplána čájeha teknologalaš ja industriijalaš ovdáneami. Árbevirolaš huksenárbevierru muoras čájeha ahte ássiin lei guovtteoasat eallinvuođđu, doppe ledje sihke báktedoaibmabargit ja eanandoallit. Čoahkkeeanandoallorusttegat leat heivehuvvon urbána plánaminstarii ja heivehuvvon báikki rušu bákteeanadahkii, gos leat ekstremalaš dálkkádatlaš eavttut.

Gávpoga hápmi lea hábmejuvvon báikkálaš huksenárbevieruid ja impulssaid mielde mat bohte olggobealde Veaikedoaimma ovdáneami ja doaimma (1644 – 1977) oktavuođas.

Maŋŋelgo gávpot boldojuvvui 1678 – 79:s, eai leat makkárge dramáhtalaš dáhpáhusat čuožžilan, muhto ruovdemađi ásaheapmi 1877:s dagahii ollislaš ođasteami Veaikedoaimmas seammásgo šadde rievdadusat dábálaš huksenvieruin.

Plassje sisačállojuvvui máilmmi kultur- ja luondduárbelistui 1980:s.

Circumferensen

Lagas guovllut mat leat birra Plassje báktegávpoga, dat nu gohčoduvvon Circumferenssat, sisačállojuvvojedje UNESCO máilmmiárbelistui 2010:s.

Viiddideapmái gullá báktebáikki oktan lagas eanadagain ja deháleamos ruvkeguovlluiguin ja Femundsbarta mii ovddasta daid guhkas ásahuvvon šolgadanbarttaid ja dálvefievrridanmađi Tufsingdalas Korsjøena badjel gitta Plassjii. Olles circumferensa, ovdamunneguovlu maid Christian IV attii Plassje veaikedoibmii 1646:s oažžu suodjalansona stáhtusa.

Máilmmiárbeguovllu viiddideapmi lea dehálaš gaskkustus olles báktedoaibmahistorjái ja olbmuid árjabidjamii jus galge ceavzit erenoamáš váttis dálkkádatlaš dilálašvuođain.

Oahpásnuva Plassjii

Bláđe Plassje báktegávpoga govaid

Røros kirke og hus på Røros
Røros kirke og hus på Røros:
Foto: Asgeir Spange Brekke, Riksantikvaren
Bilde av framsiden av Finnegaarden i Røros. Den var freda i 2018. Foto tatt av Linda Herud
Finnegaarden på Røros: Finnegården vart freda i 2018.
Foto: Linda Herud, Kulturminnefondet
Røros tettsted. Foto: Arve Kjershein Riksantikvaren
Røros tettsted:
Foto: Arve Kjershein, Riksantikvaren
Verdensarven
Verdensarven: på Røros har mangfaldig bygningsmasse innanfor verdsarvområdet sitt.
Foto: Trond Taugbøl, Riksantikvaren
Uthus med Røros kirke i bakgrunnen. Foto: Trond Taugbøl Riksantikvaren
Uthus med Røros kirke i bakgrunnen.:
Foto: Trond Taugbøl, Riksantikvaren
I dag er Røros oppført på UNESCOS verdensarvliste og regnes som et av Norges viktigste kulturminner. Bergstaden fanget tidlig kulturminneforvaltningens interesse og åtte hus på Røros ble fredet allerede i 1923. Dag Myklebusts bok vier et helt kapittel til bevaringen av Røros. Foto: Halvor Vreim 1940
Røros anno 1940: I dag er Røros oppført på UNESCOS verdensarvliste og regnes som et av Norges viktigste kulturminner.
Foto: Halvor Vreim, Riksantikvaren
Fra det vakre kulturlandskapet med slagghauger i nærområdet til Røros. Foto: Lisen Roll Riksantikvaren
Røykskadehaga: Fra det vakre kulturlandskapet med slagghauger i nærområdet til Røros.
Foto: Lisen Roll, Riksantikvaren

Publisert: 12. February 2020 | Endret: 30. April 2021