Máilmmiárbi

Rjukana - Notoddena industriijaárbi

Rjukanis ja Notoddenis leat stuora rusttegat ja ollislaš birrasat mat muitalit doaimmaid ja ealáhusaid birra mat leat  mearkkašan ollu Norgii industriijanašuvdnan. Báikkit duođaštit movt elektrihkalaš energiija álgu lei industriijalaš áigumušaide ja elektrovuđot industriijalaš proseassaid ektui, mat dáhpáhuvve riikkaidgaskasaččat ovddit duhátjagemolsumis ja mat leat ožžon namahusa “dat nubbi industriijalaš revolušuvdna”.

Såheim elfápmorusttet
Såheim elfápmorusttet Såheim elfápmorusttet Rjukanis ráfáiduvvui 2003:s. Såheim lea maiddai oassi Rjukan-Notodden industriijaárbbis mii lea UNESCOs máilmmiárbelisttus. Huksejuvvon 1914:s arkiteavtta Thorvald Astrup ja professora Olaf Nordhagen sárgosiid mielde Foto: Per Berntsen

Čáhcefápmoresurssaid historjá

Hardangerduoddaris čoahkkanit hirbmat stuora čáhceresurssat, ja báktestelliin leat doaimmahan ođasmahtti doaimmaid čáhcefámu vuođul, sihke nuortta- ja oarjjabealde.

Álggus 1900- logus álggahii Norga ávkkástallat stuora čáhcefápmoresurssaid mainna buvttada elektrihkalaš elrávnnji. Dat lei vuođđun hirbmat stuora ovddasmanni ovdáneapmái kemiijalaš industriija ektui.

Eurohpá sáhtii dan bokte buvttadit iežas gieddegilvaga ja eará dehálaš kemiijalaš ávdnasiid. Dat buhttii belohahkii salbiehtárimporterema Chiles.  Moatti jagis dat dagahii hui jođánis ovdáneami Notodden ja Rjukan, ja dađistaga maiddai Tyssedal ja Odda industriijabáikkiide. Šattolaš ovttasdoaibman norgga meahcis, diehtagis ja ealáhushutkamis olgoriikkalaš kapitálain čuožžilii dainna áigumušain buvttadit ođđa goanstabuktaga máilmmimárkanii.

Geahča video Rjukan-Notodden industriijaárbbis

Notodden

Notodden lea guovddášbáiki Norgga čáhcefámu vuođul kemiijalaš industriija ovdáneapmái, gos njunnošis ledje dovddus olbmot nugo Sam Eyde ja Kristian Birkeland. Norsk Hydro fitnodat ásahuvvui 1905:s mas váldokontuvra lei Notoddenis, ja gos kálkasalpehtter geahččalanbuvttadeapmi dáhpáhuvai.

Máŋggadáfot Heddalsvatnet Notoddenis lea vuođđun hirpmáhuhtti guovllus industriijavistiiguin 1907 – 1920 – jagiid áigodagas meara guvlui.

Notoddenis geahččaluvvui Birkeland-Eydes  čuovgadávgeproseassa industriijalaš skálá mielde. Dohko huksejuvvui geahččalanfabrihka oažžun dihte olgoriikka investerenbáŋkkuid áŋgiruššat norgga jáhkkemeahttun industriijaovdáneapmái. Doppe čađahuvve maiddai teasttat ja gilvvut eará ommanmálliid ja buvttadanvugiid ektui, ja doppe ráhkadedje norgga inšenevrrat absorpšuvdnadoartna mii galggai leat beaktilis oassin čatnamis áimmu nitrogena kálkasalpehtterii.

Hydropárka Visti ceggejuvvon 1908:s, Omman Viessu /Suvrefabrihkka Foto: Per Berntsen

Rjukan

Industriijabuvttadeapmi huksejuvvui viidát Vestfjorddalen:ii, gos Rjukan báiki huksejuvvui Rjukangoržži vulobeallái. Otná dan beaivvi leat báikkis klassihkalaš mearkat dasa ahte lea “fitnodat gávpot”, man Hydro fitnodat huksii.

Gávpotoasit, gos earret eará leat bargiidviesut, leat lahka fabrihkaid mat ávkkástalle goržefámu. Fápmorusttegat huksejuvvojedje Vemorkii 1911:s ja Såheimii 1915:s.

Elfápmostašuvnnaide mat ledje Norsk Hydro fabrihkkaguovlluin ja ásodatgávpogiidda mat huksejuvvojedje, adde nuorra Norgga arkiteavttat visttiide ođđaáigásaš hápmegiela mas ledje čanastagat riikkaidgaskasaš ideálaide ja nationála fokusii mat ráđđejedje riikka iešheanalašvuođa jagiin. Earret eará fápmo- ja industriijadoaimmaide, ledje muhtun vistemállet ovdal apmasat ja dain ledje dušše soames dahje eai obanassiige ovdagovat. Arkiteavttat sárgo muhtun visttiid mat čájehit funkšuvnna ja symbolafámu.

Vemork Vemork elfápmostašuvdna, Rjukanis Telemárkkus. Foto: Per Berntsen

Rjukana ruovdemáđija

Rjukana ruovdemáđija gárvánii fievrredanvuogádahkan 1909:s ja lei Norgga vuosttaš dábálaš geinnot, elektrihkalaš ruovdemáđidja. Ruovdemáđidja vuolgá Notoddenis (Tinnosruovdemáđijas) manná Tinnsjøen:a bokte (ruovdemáđidjafearggaid) Mælai ja Rjukanii (Rjukanruovdemáđidjii).

Rjukana ruovdemáđija boahtá álot leat čadnon Norgga industriija ođđaáigásaš ásaheapmái, muhto maiddai norgga soahtehistorjái. Rjukana ruovdemáđidja lea okta dain deháleamos ovttaskas teknihkalaš/industriijalaš kulturmuittuin mii lea oassin Rjukan-Notodden kulturárbbis.

Máilmmiárbi

Rjukan-Notodden industriijaárbi čállojuvvui Unesco máilmmiárbelistui 2015:s.

Bláđe govaid mat leat govvejuvvon Rjukanis – Notoddenis:

Mæl Stasjon
Mæl Stasjon: Mæl stasjon på Rjukanbanen med Ammonia i bakgrunnen.
Foto: Per Berntsen
Såheim kraftverk
Såheim kraftverk: Såheim kraftverk på Rjukan ble fredet i 2003. Såheim er også del av Rjukan-Notodden industriarv.
Foto: Per Berntsen
Rjukan:
Foto: Riksantikvaren
Rjukanbanen:
Foto: Ulf I. Gustafsson, Riksantikvaren
Rjukanhuset.
Rjukanhuset:
Foto: Trond Taugbøl, Riksantikvaren
Hovedbygningen på  "Admini " på Rjukan. Foto: Eva Eide Riksantikvaren
Adminiet på Rjukan: Hovedbygningen på "Admini " på Rjukan.
Foto: Eva Eide, Riksantikvaren
Fergekai på Rjukanbanen Foto: Sverre Nordmo/Riksantikvaren
Fergekai på Rjukanbanen: Fergekai på Rjukanbanen
Foto: Sverre Nordmo, Riksantikvaren
Fjøset og fjøsgårdene på Rjukan. Foto: Eystein M. Andersen©Riksantikvaren
Fjøset og fjøsgårdene på Rjukan.:
Foto: Eystein M. Andersen
Syretårnet er det siste vi har igjen fra det første produksjonsanlegget «Rjukan I» som startet produksjonen av ammoniumnitrat og «Norgesalpeter» i november 1911. Foto: Per Berntsen©Riksantikvaren
Syretårnet: Syretårnet er det siste vi har igjen fra det første produksjonsanlegget «Rjukan I» som startet produksjonen av ammoniumnitrat og «Norgesalpeter» i november 1911.
Foto: Per Berntsen
Fergene M/F  "Storegut " og D/F  "Ammonia " inngår i transportsystemet mellom Rjukan og Notodden som består av Tinnosbanen fergene på Tinnsjøen og Rjukanbanen. Foto: Per Berntsen©Riksantikvaren
Storegut og Ammonia: Fergene M/F "Storegut " og D/F "Ammonia " inngår i transportsystemet mellom Rjukan og Notodden som består av Tinnosbanen fergene på Tinnsjøen og Rjukanbanen.
Foto: Per Berntsen
Rjukan banen:
Foto: Per Berntsen
Rjukan og Notodden
Rjukan og Notodden:
Foto: Per Berntsen
Foto: Jan Erik Arud
Rjukan-Notodden:
Foto: Jan Erik Arud

Publisert: 17. February 2020 | Endret: 30. April 2021